Vinteraltan, how to?

Det er koldt udenfor, men det er heldigvis ikke grund nok til at din altan behøver at se grå og trist ud. Selvom de fleste planter aller helst vil have lidt varme at vokse i, så findes der planter, som sagtens kan trives i koldt vejr. Så det er bare at komme i gang med pynte din altan eller terrasse!

Lyng og prydkål

I de tidlige vintermåneder er det rart med nogle skønne farver at se på. Lyng og prydkål er nogle af de farverige planter, der kan pynte på din vinteraltan. De findes i flere nuancer og er meget nemme at passe og tit ikke særlig dyre. Ofte er de at finde i mange supermarkeder.

vinteraltan   vinteraltan

Grønne planter og krydderurter

Hvis du er mere til grønne buske på din vinteraltan er tuja og cypres en mulighed. De er grønne hele året, så hvis du søger en vedligeholdesesfri altan som bare kan passe sig selv, er disse planter en god idé. Der findes også mange krydderurter som trives i koldt vejr fx oregano, timian, rosmarin. De er nyttige til dine lækre gryderetter her i de kolde måneder. Samtidig er de grønne og fine at kigge på.

Hygge på din vinteraltan

Lyskæder behøver ikke kun være oppe i december. Det er rigtig hyggeligt at kunne se lidt lys udenfor på en kold og mørk februar morgen. Du kan eventuelt installere en timer, så den tænder på det tidspunkt, du står op om morgenen og igen når du kommer hjem om eftermiddagen. Hvem elsker ikke lyskæder, helt ærligt?

Sørg også for at have en god stol. På en solrig vinterdag, kan du da sætte dig med et uldtæppe og en dampende varm kop kaffe. Det gør underværker for dit humør med et par minutters solskin!

Vi håber, at du har fået mod på at gøre din vinterklar!

//Redaktionen