Ugens plantecrush #3

Satin Photos

Den fine lillesøster

Satin Pothos er navnet på ugens plantecrush. Navnet er opstået på grund af dens fine grønne blade med grå stænk, som godt kunne minde lidt om satin (altså det der stof som mange forholdsvis afskyelige festkjoler er lavet af – no judgement). Den er ret speciel med sine store grå og grønne blade, men samtidig er den også utrolig smuk.

Dette er endnu en slyngplante, hvilket vi har udnyttet ved at lave en af de fine plantehængere til den. Dem er vi faktisk ret vilde med, som du nok også har bemærket.

Satin pothos Satin pothos Satin pothos

Dens latinske navn er Scindapsus pictus ‘Argyraeus’ og den er en del af Epipremnum slægten. På dansk kender man den som Guldranke, hvor Satin Pothos er dens mindre kendte lillesøster, som i farven adskiller sig meget fra sin familie. Men det er jo også det, der gør den til ugens plantecrush! Vi kan godt lide de specielle planter, som ikke bare er grønne.

Sådan passes Satin Pothos

Satin Pothos er ret nem at passe. Den vil gerne stå lyst men ikke i direkte sol. Den kan godt lide høj luftfugtighed, så hvis du vil give den lidt ekstra kærlighed, kan du pifte den med en vandforstøver en gang i mellem. Den skal vandes godt, men lad den tørre ud i det øverste jordlag, inden du vander igen – og husk selvfølgelig dræn i bunden af potten. Den hader at have våde fusser. Klik her hvis du vil læse mere.

Og hey! Ligesom sidste uges plantecrush, kan denne også stiklingeformeres. Faktisk på helt samme måde. Hvis du har glemt det, kan du læse om det her.

Har du lyst til at se alle vores plantecrushes? Så find os på Pinterest! Her vil der være meget mere inspiration af finde til nye planter og hvordan du indretter din bolig med dem.

//Redaktionen