Ugens plantecrush #2

Ugens plantecrush er en af de uimodståeligt fine af slagsen. Den virker helt eventyrlig med sine feminine lyserøde og grønne blade. Vi kunne i hvert fald slet ikke holde os tilbage, da vi besøgte Plantorama igår – vi kom faktisk til at købe tre!

Planten hedder Tradescantia Fluminensis Tricolor eller Vandrende Jøde, men det navn er ret politisk ukorrekt – så vi holder os til det latinske. Dog skal det siges at navnet “vandrende” passer godt til planten, da det er en krybende, slyngende en af slagsen. Derfor ville ugens plantecrush være helt formidabel i én af dine hjemmelavede plantehængere! Perfekt ikke?

Der findes mange arter af Tradescantia, hvoraf nogle er udeplanter og andre er stueplanter. Tradescantia Zebrina er særlig yndig, hvis du ikke er så meget til de lyserøde farver. Men lets face it, hvem kan ikke lide lyserød? Ja, vi ved det ikke!

Ugens plantecrush - Tradescantia Tricolor Ugens plantecrush - Tradescantia Tricolor Ugens plantecrush - Tradescantia Tricolor

Hvordan passes ugens plantecrush?

Tradescantia planterne er begyndervenlige. Det vil sige, at de vokser ret hurtigt og tåler at tørre ud en gang i mellem. Heldigt! De skal dog helst vandes en gang om ugen. Desuden skal den stilles lyst, ligesom de fleste andre stueplanter. Udførlig guide findes her.

Om at stiklingeformere

Hvis du har mod på at prøve at lave nye planter selv, er Tradescantia et rigtig godt sted at starte. Bare klip 4-5 stiklinger af moderplanten, når de er omkring 8 cm lange. Stil dem i et glas med vand, som du skifter en gang i mellem, så det ikke bliver surt. Der vil hurtigt dannes rødder og når dette sker, kan du plante dem i en potte med jord. Et Voila!

Vi fandt som sagt denne skønhed på en inspirationstur til Plantorama i Egå. Her blev vi faktisk forelskede i mange planter. Can you believe it?

Så følg med i næste uge, hvor vi viser jer det næste store plantecrush!

// Redaktionen

1 kommentar

  1. Thanks, great article.

Skriv et svar